23948sdkhjf

Change får Britney Spears til København

Den danske lingeri-gigant Change inviterer nu kunderne til modefest i forbindelse med det nye samarbejdet med Britney Spears. Verdensstjernen gæster selv festen i København.
Britney kommer til Danmark den 25. september for at lancere sit og Change’s nye lingeri-brand The Intimate Britney Spears.

- Lanceringen kommer til at foregå til et stort modeshow i Forum den 25. september, hvor den amerikanske popstjerne selv vil være til stede. Publikum skal dog ikke forvente at se Britney på cat walken iført sin egen romantiske lingeri-kollektion, men hun vil give et længere interview på scenen, siger grundlægger og direktør for Change Claus Walther Jensen ifølge metroxpress.

- For os er vores kunder de vigtigste. Vi ønsker ikke at holde en lukket fest for modeverdenen, i stedet vil vi holde en stor fest for alle vores medlemmer – og alle andre, som måtte være interesserede i at se et modeshow. Derfor vil vi også bistå med billig transport fra hele landet, udtaler Claus Walther Jensen i en meddelelse.

Christiane Schaumburg-Müller vil som aftenens vært guide deltagerne igennem kollektionen samt de mange indslag, som aftenen kommer til at byde på. Foruden deltagelse af Britney Spears i egen person, vil der være musikoptrædener fra Joey Moe, Ida Corr og en special surprise performance med en af tidens mest aktuelle artister, der kan charmere kvinder i alle aldre.

Britney spurgte Change
- Det var faktisk Britney Spears der spurgte os, om vi skulle lave et brand sammen. Til at begynde med vidste vi ikke helt, hvilket ben, vi skulle stå på, men da hun viste os sine idéer, var vi ikke i tvivl – det her ville blive banebrydende, udtaler Claus Walther Jensen.

Claus Walther Jensen forklarer desuden, at man hos Change glæder sig utrolig meget til det kommende samarbejde med popstjernen, hvor hun ikke blot skal være en marionet med et kendt ansigt, men rent faktisk medskaber og -ejer af virksomheden, der har store planer for det kommende år. Change har indgået en 20-årig kontrakt med Britney.

- Min vision for The Intimate Britney Spears er at designe undertøj, der er sexet, luksuriøst og behageligt på samme tid, udtaler Britney Spears om kollektionen.

Change har 180 butikker verden over.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078